Formål med hjemmesiden

Det er målet at fortælle hvad Hjortspringbåden er. Hvor den er fra. Hvornår den er fra. Hvornår den er fundet og af hvem.
Ligeledes fortælle om vores tilgang til at bygge en troværdig kopi / rekonstruktion af Hjortspringbåden, så godt som en samling af teknisk kapabel mennesker kan gøre det, dog uden at være uddannet i træhåndværk. Vi har ingen der er uddannet i videnskaber indenfor historie eller arkæologi. Vi vil dog gerne kunne betegnes som arbejdene med eksperimentel arkæologi.

Den viden vi har bygget kopien af Hjortspringbåden ud fra, er indsamlet i perioden fra 1991 til 2003 fra de, dengang, tilgængelige kilder, skriftlige såvel som personlige via vore kontakter med forskere fra forskellige universiteter og museer. Hvor denne viden ikke har været tilstrækkelig, har vi selv"udfyldt hullerne".
Til alle artiklerne er der anført kildeangivelser, også med sideangivelser,  hvor dette er relevant.

Hjemmesidens tekster

Alle artiklerne i menuerne Hjortspringfundet og Rekonstruktion, og har som kildeangivelse bogen: Hvad Haanden Former er Aandens Spor, er baseret på manuskriptet til denne.

Derfor bliver denne del ikke opdateret indholdsmæssigt.
Det er alene dokumentation af vort arbejde indtil 2003.

Strukturen i bogen er ikke slavisk fulgt her.
Bogen blev udgivet i 2003.

Siden 2003 er der lavet forsøg og ændringer som resultat af disse. Dette kan, måske, findes i menuerne Nyhedsbreve eller Laugets aktiviteter, ligevis med nuværende og kommende vedligeholdsarbejder.

Kommentarer kan sendes til Webmaster hvor dette er anført. Disse kommentarer vil blive videresendt til forfatteren, hvis dette er muligt.

Hvor og når det er relevant, vil ny forskning blive refereret.

Vores arbejde med Hjortspringfundet er blevet værdsat af de videnskabelige medarbejdere fra Nationalmuseet.
Én af dem har skrevet forordet til vores bog.

Flemming Kaul

Flemming Kaul
Dr.phil., museumsinspektør
Seniorforsker
Danmarks og Middelhavslandenes Oldtid.
Billede: Fra DR's TV-udsendelse: Historien om Danmark.

Da kopien af Hjortspringbåden -- Tilia Alsie -- søsattes d. 5. juni 1999, afsluttedes det store arbejde med at genskabe Nordens ældste plankebyggede båd. Det var lykkedes medlemmerne i Hjortspringbådens Laug gennem dygtighed og målrettet arbejde at opnå, hvad de havde sat sig for nogle år tidligere. Den dag Tilia blev sat i vandet og for første gang optrådte i sit rette element, da vidste vi, der bivånede det, at arbejdet til fulde var lykkedes. Jeg fik selv senere på dagen lejlighed til at padle båden frem sammen med Hjortspringbådens Laug. Det var en spændende oplevelse, og i øvrigt lettere end jeg havde troet. Tilia gled så smukt gennem vandet.

Selvom arbejdet med at bygge en nøjagtig kopi af Hjortspringbåden var tilendebragt, var der stadig meget at gøre. Nu skulle båden og dens egenskaber afprøves. Nu skulle der arbejdes med eksperimental arkæologi. Hjortspringbådens Laug indgik i et nært samarbejde med Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter og Vikingeskibsmuseet i Roskilde samt Danmarks Oldtid på Nationalmuseet i København. Det har for den, der skriver disse linjer, været særdeles fascinerende at få lov til som padler at deltage i nogle af testsejladerserne. Men lige så spændende har det været at følge disse sejladser, når et mandskab af trænede padlere har taget over. Bygningen af Tilia og testsejladserne har givet et uvurderligt materiale til forståelse af skibsbygningskunstens høje stade for mere end 2000 år siden. Men ikke nok med det. Tilia og Hjortspringbådens Laug har kunnet bidrage til en større forståelse af den førromerske jernalder som helhed.

Det blev klart, at hvis man skulle opnå et fuldt indtryk af Hjortspringbådens sejlegenskaber, da var det en god idé, om man fik nogle erfarne padlere inddraget. Der blev skabt kontakt til et elitesportshold, som i konkurrencer verden over har markeret deres klasse. Nemlig et fast sammentømret hold, der padler den østasiatiske dragebåd, som deler visse egenskaber med Hjortspringbåden. Med dette hold på tofterne blev det klart, at Hjortspringbåden uden problemer kunne klare hårdt vejr i åben sø. Dette er en ganske vigtig erkendelse, for det viser, at besætningen på en sådan båd eller skib kunne overraskes af hårdt vejr, uden at det fik katastrofale følger. Hjortspringbåden var ikke kun beregnet til sejlads i smult vande. Af overordentlig stor betydning er det tillige, at Tilia under gode vejrforhold med dette elite-sportshold ved padleårerne kunne sejle næsten 50 km på kun fem timer. Med andre ord kan en dagsrejse med en Hjortspringbåd eller en lille flåde af disse skibe antages at ligge på omkring 100 km. En sådan erkendelse giver os nye muligheder for at forstå Hjortspringfundet som helhed, et krigsbytteoffer med en hærs udrustning, der vidner om krig og ufred i førromersk jernalder. Mobiliteten i Norden -- også ved militære operationer -- må have været stor. En landgangsflåde eller mobil hærstyrke kunne nå frem over længere afstande og hurtigere end hidtil antaget.

Vi har ikke alene fået uvurderlig information om Hjortspringbådens anvendelsesmuligheder, manøvredygtighed og egenskaber i øvrigt. Vi er på mange punkter kommet nærmere oldtiden. Tilia har bidraget til en bedre forståelse af kommunikation, trafik, samfundsmæssige, kulturelle, politiske og militære forhold i førromersk jernalder i Nordeuropa. Mange spørgsmål kan forsøges besvaret, og nye spørgsmål kan stilles. Trin for trin har Hjortspringbådens Laug medvirket til at afdække nye lag omkring den fjerne førromerske jernalder.

Flemming Kaul
Museumsinspektør, Danmarks Oldtid, Nationalmuseet.

  • Denne artikel er stykket sammen af Ib Stolberg-Rohr. Du er velkommen til at skrive, hvis du har kommentarer.

Kilder

Top