Her følger en billedkavalkade med Tilias tilblivelse. Det er udvalgte billeder fra vores billedarkiv.
Vi begyndte at fotografere (analogt) systematisk i 1993 og fortsatte til søsætningen 1999. Det blev skannet  5.000 billeder til vort arkiv.
Billederne er ikke lavet til formålet her på siden. Der er foretaget nogle kraftige beskæringer på mange billeder, dette medfører at nogle personer har fået "amputeret" diverse kropsdele for at fokusere på bådens dele. Undskyld til de berørte personer.
Der er naturligvis fotograferet siden, det er jo meget nemmere nu, hvor vi alle har et camera i lommen.

Der er mange billeder (knap 200) fordelt i 9 temaer. Indholdet i disse temaer er ikke nødvendigvis kronologiske, men rækkefølgen er valgt for at belyse metoden.
At vise dem på en side kan give problemer på tablets og smartphones, så derfor er de fordeling på 3 sider.
Disse kan nåes via link her på siden eller fra menuerne.

Genskabelsen af Hjortspringbåden, del 2

Rælingsplankerne, 1997 - 1998.

Rælingsplankernes manglende træ limes på.
Udvidelsesstykkerne tilpasses med 20 cm skrå overlap og skrues, midlertidigt, til rælingsplanken.

Udvidelsesstykket skrues på rælingsplanken. Stødsamlingerne har også et skråt overlap på 20 cm.

Styk for styk bliver rælingsplanken bredere.

Længde- og stødsamling.

Der er limet med System West.
Der er brugt større skruer med blikmøtrikker på bagsiden for at sikre max. fastholdelse i det bløde lindetræ.

Alle udvidelsesplanker er nu limet på.
Savsnitene er foretaget ved stødsalingen mellem plankerne for at mindske stivheden, dvs. en mere sikker sammenpresning.

Rælingsplanken i styrbord side er opsat for opmærkning.

Centerlinjen for klamperne opmærkes på rælingsplanken.

Ud fra centerlinjen opmærkes klamperne.

Klamperne udskæres.

Den øverste klampe ved rælingen skal være "halvmåne"-formet.
Der ligger en model forrest i billedet.

Skrubbearbejdning af de øverste klamper.

Klamperne på styrbord rælingsplanke er færdige.
Dog er klamperne ved spant 1 & 10 undtaget, de laves først når rælingsplanken er monteret.

Styrbord rælingsplanke spændt op på skabelonerne for tilpasning til sideplanken.

Kanten af rælingsplanken tilpasses i den rette vinkel med en båndkniv.
Der begyndes ved midten af båden og arbejdes stykvis frem mod for og agter.

Der skal kontrolleres.

Syningen startes midtskibs.

Foran syningen spændes de to planker sammen med denne anordning.

Der sys på begge rælingsplanker samtidigt for at båden ikke skal blive skæv.
Der er to hjælpere under båden for at stramme syningerne.

Forberedelse og opmærkning til rælingplankernes landing på stævnklodsen.

Stævnklodsens flader tilpasses til rælingsplankerne.

Stævnklodsens rælingskant tilpasses til rælingsplankens.

De sidste tilpasninger før syning.

Styrbord side ved at være på plads.

Den sidste skabelon tages ud. De erstattes af et afstandsstykke og en snor til at holde bordet på plads.

Syningen nærmer sig agterenden.

Syhuller ved rælingsplanke og stævnklods.

De to syhuller i rælingskanten er boret vinkelret på de skrå sammenføjning.

Klamperne ved spant 1 & 10 laves på stedet, så det sikres at de er vandrette.

Den færdige syning, udvendig.

Den færdige syning, indvendig.

Skroget er færdigt og et par robænke sat i. Det er fristende at afprøve en god stilling når der skal padles.

Horn

En krumvokset lindegren er groft udhugget til et kølhorn.

Hagelaske-/fer- og notsamlingen til et kølhorn er påbegyndt.

Og i nærbillede.

Det råt tildannede kølhorn er monteret til centeropmærkning med lod fra referencewiren i loftet.

Det næsten færdige kølhorn monteret for retningskontrol.

Samlingen mellem horn og bundplanke er næsten færdig.

Båden er ved at blive taget ned fra beddingen, samtidigt flyttes den frem i lokalet. Der skal være plads til rælingshornet i højden.
Og, pladsen agten for båden skal bruges til andet formål.

Båden har nu fået sin sidste plads i værkstedet og oprettet efter referencewire i loftet.
Rælingshornet er opsat for opmærkning.

Stævnklodsens forlængelse er skåret til for at virke som fer i en fer- og notsamling med rælingshornet.
Det er uklart fra hvordan hornet har været: en naturlig gren på stammen til stævnklodsen, eller som her, påsat.

Rælingshornet er groft formet og noten færdig.

Stødsamlingen mod stævnklodsen fintilpasses.

Fer- og notsamlingen er ved at være på plads. Der skal fjernes noget af ferens underside og limes.

De sidste tilpasninger af samlingen. Kølhornet er sikret med et par midlertidige dyvler.

Overfladen af hornet færdiggøres.

Der stemmes ud i kølhornet til den ydre låseplade.

Udstemning af naglehul til sikring af den ydre låseplade.

Den ydre låseplade er færdigmonterret agter.

Der måles op til den ydre låseplade for.

I rælingshornet er der nu et rektangulært hul og i kølhornet et lignende nedstemt hul.
Disse rettes op i forhold til hinanden.

Den ydre låseplade er sat i og der udstemmes huller til låsepindene. Kølhornet er endnu ikke limet fast, for at montere låsepladen, skal kølhornet fjernes og låsepladen skubbes helt op i rælingshornet før kølhornet monteres igen og låsepladen skubbes ned igen.

Den ydre låseplade er nu på plads. Nu kølhornet limes på bundplanken og alle fire låsepinde monteres.

Ribbestativer

Råt tilhugget tofte af lind.

Det rå sæde.

En råt formet tofte.

Sæde og bjælke formes.

Undersiden af toften formes.

En færdig formet tofte sammenlignet med en tegning i skala 1:1.
Sæderne på alle tofter er af samme størrelse, kun bjælken mellem dem er forskellige.

Færdige tofter lagt op på bådens rælinger.

En dæksbjælke opmåles og tilpasses ved klamperne.

Dæksbjælke med isatte bæresøjler (sneller) og nogle stykker hasselgrene
for at holde korrekt afstand til klamperne. Snellernes huller i toften kan opmærkes.

Et ribbestativ - spant - består af en tofte af lind, en dæksbjælke og to søjler - sneller - af asketræ. Det hele holdes sammen af ...

en hasselgren. Der bruges en friskskovet gren, som straks afbarkes og gøres klar til isætning,

hvilket kan være ret vanskeligt, især ved de yderste spanter (1, 2 & 9, 10).
Det hjælper at bruge noget fedt som smøremiddel.

Et færdigt ribbestativ. De fleste ribbestativer består af de viste fem dele,
bortset fra nr. 10 og nr. 1, de har kun en snelle. Derudover er nr. 1 helt speciel.

Tofte nr. 1 - agtertoften råt tilpasset.

Detaljer skæres ud på tofte nr. 1.

Tofte nr. 1 sammen med en bærebjælke.

Klamperne ved tofte nr. 1 er specielt udformet.
Det er vor egen konstruktion, idet der ikke findes bevarede dele fra denne del af fundet.

Tofte nr. 1 sat på plads agter.
Bemærk udskæringerne og hullerne nederst i toften.

Et lille agterskot er monteret længst bagude på rælingsplankerne og den første planke til løftingen (et lille dæk) lagt på plads.

Agtertofte, agterskot og løfting på plads.

Båden er nu tjæret indvendig, tofterne behandlet med linolie og der er monteret et "stræktov" mellem klamperne på begge stævnklodser.

Agterskottet med sine fine udskæringer, også på agtersiden. Stræktovet er fastgjort til klamperne på den agterste stævnklods.

Link til første og sidste billedeserier

  • Billederne er udvalgt og tilpasset af Ib Stolberg-Rohr

Noter og kilder

  • 6. Tilia er det latinske navn for lind.
        Alsie ~ fra Als
Top