Her følger en billedkavalkade med Tilias tilblivelse. Det er udvalgte billeder fra vores billedarkiv.
Vi begyndte at fotografere (analogt) systematisk i 1993 og fortsatte til søsætningen 1999. Det blev skannet  5.000 billeder til vort arkiv.
Billederne er ikke lavet til formålet her på siden. Der er foretaget nogle kraftige beskæringer på mange billeder, dette medfører at nogle personer har fået "amputeret" diverse kropsdele for at fokusere på bådens dele. Undskyld til de berørte personer.
Der er naturligvis fotograferet siden, det er jo meget nemmere nu, hvor vi alle har et camera i lommen.

Der er mange billeder (knap 200) fordelt i 9 temaer. Indholdet i disse temaer er ikke nødvendigvis kronologiske, men rækkefølgen er valgt for at belyse metoden.
At vise dem på en side kan give problemer på tablets og smartphones, så derfor er de fordeling på 3 sider.
Disse kan nåes via link her på siden eller fra menuerne.

Skematisk fremstilling og navngivning af Hjortspringbådens konstruktionsdele. 1

Genskabelsen af Hjortspringbåden, del 3

Bundbrædder, padler og ror

Der er fundet ca. 85 brædder, tilspidset i hver ende, de er ca. 120 cm lange, ca. 7-8 cm brede og omkring 1,5 cm tykke.
De fleste var af lind, enkelte af ask. Vi har tolket dem som bundbrædder.

Rosenberg2 mente at disse brædder skulle beskytte syningerne i bunden af båden.
Vi er uenige, der er behov for støtte til fødderne når man skal padle, så vi anbragte dem på dæksbjælkerne3.

Den første udgave af bundbrædderne var for spinkle til de, måske, lidt for tunge padlere. De knækkede.
Så der blev lavet et helt nyt sæt i spejlkløvet ask. Billedet er fra maj 2020.

Der skulle laves et passende antal padler. De er alle individuelle, med forskelligt formet håndtag og en længde svarende til placeringen i båden.
De skal være længere for og bag i båden.

Bladet på padelåren er meget smalt. Det er nødvendigt med den høje padeltakt - ca. 1,5 s pr. tag.

Overfladen på padelårerne skal være meget glat ved håndtaget.
Bladet skal være skærpet i enden,så det bryder vandet på en god måde.

En samling af padelårer. De fleste af ask en enkelt af lind og uden håndtag.

Agterenden af Hjortspringbåden på Nationalmuseet. Den viste rest af et ror er dog fundet i forenden.
Styreåren er monteret i styrbord side agten for løftingen.

Et ror færdiggøres. Længden på ror-blad og -skaft er vores valg.

Rosenberg5 nævner muligheden for en form for udlægger ved klamperne på stævnklodsen. Dette er et forsøg på at lave et sådant rorleje.

Rorlejet sat på stævnklodsens klamper.

Rorlejet monteret på plads på klamperne og over stræktovet.
Nationalmuseets folk er ved at opmåle båden til en 3D-model af vores båd.

Her er ophængt et ror i udlæggeren. Løsningen blev forkastet. Den var for ustabil, måske på grund af stræktovet.

I stedet blev roret fæstnet til svøbet (hasselgrenen) ved den agterste tofte.
Den placering blev brugt i den første tid, indtil afprøvningene begyndte sammen med Nationalmuseets folk.

Fra den aller første sejlads. Bemærk rorets placering agter (til venstre).
Vinklen på styreåren - ca. 45° - giver en dårlig virkningsgrad af roret.

Nationalmuseets opmålinger, generalprøven

Stræktovet er strammet op og vejen ud af værftet er gjort klar, men inden skal båden måles op.

Opmålingen foretages af folk fra Nationalmuseets afdeling i Roskilde. Her er der ved at blive påsat målepunkter.

Alle måledata bliver indlæst i computere til senere modellering til en 3D-model af båden.

En af målemetoderne er brug af en 3D målearm.

En anden målemetode er brug af en "totalstation" - apparatet på trefoden i baggrunden. Det bruger laser.

Den rød/hvide "pind" er målet for laseren, det giver afstand og højde fra totalstationen.

Der måles på rigtig mange punkter på båden.

Begge målemetoder bruges samtidig.

Alle disse anstrengelser har resulteret i en 3D trådmodel af forstavnen.
Billedet er fra computerprogrammet. Det kan også vises som en flademodel.

1999-05-30, dagen hvor båden skal i vandet for aller første gang.
Båden skal bæres ud af 20 personer, hver med en gammel brandslange over skulderen.

Der løftes.

Båden er båret ud af Lindeværftet og sat på vore specialdesignede transportvogn.

Det er ikke kun søsætningen der skal trænes, men hele den planlagte ceremoni.
Som det ses, er vores bygning blevet forskønnet og forsynet med et billede af Hjortspringbåden i 1:1.

Der skal også være et sangkor med til den STORE fest, det er herrerne i mørke jakker.

De første meter ad vejen mod vandet i Dyvig.

Ad de små krogede veje i Holm.

Ud på vejen mellem Nordborg og Dyvig.

Vi fylder hel godt på de små veje. De modkørende er også nysgerrige og tager hensyn!

Det sidste stykke, ned ad bakke, til parkeringspladsen med en rampe ned til vandet.

På parkerinspladsen ved de to roklubber. Der er en flydebro vi har fået lov til at bruge.

På kanten af rampen til vandet.

Alle er glade, den flyder!

Nu skal vi have båden fortøjet til flydebroen, der ligger i baggrunden.

Båden er nu ved broen, der kan gøres klar til at sejle.

Kopien af Hjortspringbåden er endlig i sit rette element, næsten som for 3.500 år siden!

5. juni 1999. Indvielse af kopien af Hjortspringbåden

5. juni 1999

Så er dagen oprunden, Hjortspringbåden skal genopstå! Båden bæres ud af den kommende besætning.

Båden skal placeres på vognen under nøje kontrol.

Båden venter i styrtregn indtil det er tid til at påbegynde det ceremonielle.

Imens kan vi jo kaste et blik på forskønnelsen af vores bygning: Nyt indgangsparti og vinduer,
facaden pudset og malet med et billede af Hjortspringbåden i 1:1, Brokkerne i forgrunden bliver engang til en vej.

Besætningen er ved at komme på plads, hvis de da ellers kan komme til for interesserede gæster.

Båden er blevet tømt for regnvand og nu går turen mod Dyvig, med høvdingen som bannerfører.

Båden trækkes stille og roligt ad de små veje af besætningen.

Det er en alvorlig sag at transportere båden de ca. 800 m til Dyvig.

Men der skal musik til! Det er kun 150 år siden Bronzealderen sluttede, så man kan stadig blæse på lur.

Ned ad bakken, det sidste stykke inden parkeringspladsen ved Dyvig.

Mandskoret afsynger en hymne til bådens ære.

Båden må "skære" sig vej gennem menneskemængden det sidste stykke ned til vandkanten.
Det er efter der har været afholdt taler af forskellige honoratiores.

Men det lykkedes, måske på grund af "musikken".

Båden trækkes hen til flydebroen.

Det gik ikke helt upåagtet for sig, der var ca. 4.000 tilskuere.

Mandskabet er ved at komme ombord.
Vikingeskibet til venstre er Freja Byrding, en kopi af Skuldelev 3.

Inden vi kan sejle, skal båden have et navn. Denne handling udføres af Gudinden Nerteus, med vand i en lerkrukke.

Oh båd - jeg dig velsigner og døber
Tilia Alsie6 er navnet du skal bære.
Gør din egen og dit tapre mandskab ære,
når du med stævn og åre bølgen kløver!

Så kan vi vise de mange mennesker på bredden at vi har lavet en både, der kan sejle(s).

På den første tur blev der sejlet rundt i det nære farvand, tilskuerne skulle jo gerne kunne se Tilia.

På den anden tur, med en del af besætningen udskiftet med vore gode venner fra Nationalmuseet,
blev vi prajet fra Freja, de ville gerne give en gave, et egetræ, det står nu på vores plæne.

Det blev til flere ture. Imens kunne tilskuerne se på håndværk og nyde helstegt vildsvin og Hjortspringvinen.

Til sidst er den gode dag dog ovre og gæsterne er på vej væk fra Dyvig.

Link til de to første billedserier

  • Billederne er udvalgt og tilpasset af Ib Stolberg-Rohr

Noter og kilder

  • 6. Tilia er det latinske navn for lind.
        Alsie ~ fra Als
Top