I Hjortspringfundet var der fundet mange forskellige dele som ikke kunne henføres til at være en del af båden eller dens bevæbning, men nok som redskaber til brug i båden.
En del af disse har vi lavet kopier af. Disse dele er mærket med museumsnummer, som f. eks #564 (trækølle).
Andre dele har været nødvendig at have i båden for vores egen sikkerhed.

Der er beskrevet de dele vi har lavet kopier af.

  • En nærmere beskrivelse af nogle af delene kan ses i afsnittet: Hjortspringfundet.

Redskaber / værktøj til brug i båden

Dele fra Hjortspringfundet

Øse #552.

Øse #552.
Foto: Ib Stolberg-Rohr.

Øse #552 på plads i båden ved tofte 6.

Øse #552 på plads i båden ved tofte 6.
Foto: Ib Stolberg-Rohr.

Øse, #552, lavet af lindetræ 

Den er lavet så fikst at hanken passer perfekt over robænken, som det ses på billedet nedenunder.

Stor trækølle #564.
Foto: Ib Stolberg-Rohr.

Stor trækølle, #564 2

Cylindrisk hoved lavet af egetræ med en diameter på 95 mm og en længde på 100 mm, de to kanter let affaset. Skaftet er lavet af asketræ, med en diameter på 25 mm, det er 255 mm langt udenfor køllens hoved og går helt igennem dette. Skaftet er neddrejet inde i hovedet og sikret med en kile.

S-formet værktøj #568.

S-formet værktøj #568.
Foto: Ib Stolberg-Rohr.

S-formet værktøj #568. Et eksempel på brug.

S-formet værktøj #568. Et eksempel på brug.
Foto: H.P. Rasmussen.

S-formet værktøj #568 3

Dette værktøj er lavet af abrikostræ - det skulde have været af lyst, hårdt træ, men det andet var tilgængeligt og næsten groet i den rette facon.
Værktøjet er 290 mm i længden og 30 mm i diameter på midten.
"Knoglen" i den ene ende har et hul i fladen på 13 mm, dette hul har slidmærker - efter snor? - på to kanter og der er et Ø3 mm hul vinkelret på det store og tangerende dette  i den yderste kant.
I den kraftige krumning i den anden ende af værktøjet er der et Ø5 mm hul fra midt i buen og gående ud i midten af endefladen. Værktøjet har en meget glat overflade og er olieret (fordi det ser pænt ud!).

Det eneste vi har kunnet finde på at bruge dette værktøj til, er som snorestrammer, som vist på det underste billede. Dette gør kun brug af det største hul i værktøjet. Det har ikke været brugt siden, vi fandt på et, der var simplere og hurtigere at bruge.

Der er ingen der har kunnet give en fornuftig forklaring på hvad værktøjet kan bruges til

Tilføjelser vi har haft brug for, for at kunne sejle sikkert i vores nære farvande

  • Bundprop. En sådan er ikke fundet, men nødvendig for os.
  • Stager, 2 stk. med stor bundplade, som er nødvendig for at sejle i Nordborg Søs mudrede vande. Der er markeringer for vanddybde
  • Bådshage. Bruger vi for at kunne lægge til ved en bådebro
  • Fortøjningstrosser, 4 stk. af samme grund som foregående, men også for at sikre båden ved en strand
  • Kasteline med abehånd. Vi har ind i mellem brug for at kunne have en bugserbåd og så er en sådan god at have
  • Slæbetrosse med trækbom til montering ved 10. tofte. Træktrossen har en hanefod der er samlet under kølhornet
  • Vi har ind i mellem brugt et lånt anker
  • Redningsveste til alle ombord, doneret af Trygfonden. Tak!
  • Rorpindsforlænger for at gøre det muligt at side på agterste tofte, for kunne styre båden med roret monteret på det agterste kølhorn

Reservedele

I fundet var der dele, som ikke kunne henføres til at være en del af båden, f. eks.:

  • Lang asketræsliste. Den er tolket som en liste reparation af en eventuel revne i et bord. En sådan var allerede brugt til at lukke en revne.
  • Et kvejl lindebastsnor, 3-slået. Kan bruges til at reparerer en sprunget syning eller til at sy ovennævnte liste fast til en planke. 4
  • Klump af harpiksmasse, 75x60x35 mm 5
  • Bundter af snore. 6
  • Denne artikel er stykket sammen af Ib Stolberg-Rohr. Du er velkommen til at skrive, hvis du har kommentarer.

Noter og henvisninger

  • 1. GR, Fig. 38, p. 66
  • 2. GR, Fig. 35, p. 64, tekst p. 65
  • 3. GR, Fig. 35, p. 64, tekst, p. 66
  • 4. GR, Fig. 36, p. 64, tekst, p. 66
  • 5. GR, p. 62
  • 6. GR, Fig. 36, p. 64, tekst p. 62

Kilder

  • GR.  Rosenberg, G.: Hjortspringfundet
Top